Musik ALBUM VS . EP

Musik har været med til at ændre tiden , men vi ser også , at tiden ændrer musikken – eller i hvert fald musikkens format . Jeg hører til den generation , der er vokset op med LP ' er , der kunne ridses og kassettebånd , der kunne gå i båndsalat . Sidenhen kom en revolution i form af CD ' en ( der også kunne ridses , red .) og til dels også det meget misforståede format MD ( mini-disc ), frem til nutidens digitale format og deraf følgende streaming-tjenester . Vi udelukker lige bevidst den periode , hvor vi alle sad og suttede numre ned via Napster og fra suspekte , russiske hjemmesider via et 56K-modem . Samtidig er vi i stigende grad også gået fra komplette albums til det mere skrabede EP-format . Til dem , der lige skal catche up , så er en EP en udgivelse med 4-6 numre , frem for albummets + 10 numre . Ofte ser vi , at der kun er et enkelt nummer af format , mens resten er rent fyld for lige at retfærdiggøre en hel udgivelse – eller en halv , hvis vi tager formatet i betragtning . Den overgang rejser en del spørgsmål i mit sind – for eksempel ” er nutidens hypede kunstnere så talentløse , at de ikke formår at samle materiale nok til at udgive et helstøbt album ?” eller ” hvorfor dyrker og hylder vi det ufuldendte frem for det komplette ?”. Måske ligger konklusionen som et sammenfattet svar på de to spørgsmål . Vi ser jo i stigende grad , at der opstår de berømte døgnfluer - pladeselskabernes jagt på den hurtige kapital og den momentane succes frem for det mere langvarige arbejde med en kunstner , der har noget på hjertet . Ligeledes spiller pøblens jagt på den næste store stjerne og morgendagens stjernefrø naturligvis også en rolle . To ufravigelige faktorer , der skal tilfredsstilles hurtigst muligt – også selv om det sker ud fra laveste fællesnævner . Hvem kan huske navnene på de kunstnere eller deres sange , som lå i toppen af hitlisterne for fem år siden ?