Connery Magazine #001 | Page 18

billetter eller forsøger at sælge noget på siden. Jeg prøver bare at kommunikere ligeværdigt og i øjenhøjde med folk og samtidig undgå at være sælgertypen. Har du forandret dig i løbet af din karriere – er du eller dine jokes blevet mere eller mindre modne? Jeg har forandret mig på nogle punkter med alderen. Man kan se i mit kommende show, FEST, at jeg tager fat i alvorlige emner såsom ytringsfrihed og lignende, men nu hvor jeg tager de grimme briller på og kigger på showets materiale så er der virkelig meget varm luft og lort og lagkage! Situationer, hvor man bare tager hovedet under armen og fyrer udover stepperne. Sådan er jeg, og det har jeg det fint med. Hvis vi vender tilbage til FEST – hvad er din vildeste festhistorie? Når man har været pattefuld til en fest og lavet noget lort, så er man tit hårdere mod sig selv efterfølgende, end andre er. Jeg blev rigtig fuld til Frank Hvams bryllup og endte med at falde i søvn ude på lokummet. Der blev jeg så vækket, da brylluppet var ovre. Jeg formåede at slukke lyset for mig selv klokken halv fem. I sådan en situation har man det altid dårligt “ Jeg vil gerne huskes for at være og forblive den person, jeg altid har været og at jeg har et publikum på baggrund af dette. 2 0   W W W. C O N N E R Y. D K med sig selv, men min kone understregede, at jeg ikke havde været ond over for nogen eller noget i den stil – at det var lige meget. Tankerne strejfer alligevel én, når man ikke kan styre sin brandert i en alder af 40 år. Men der ligner vi jo nok alle sammen vores far! Går du stadig meget i byen? Jeg går ikke længere på diskoteker, men mere på bodegaer eller til privatfester. Jeg har mødt mange folk, som misunder mig for at være komiker, men der er også ufatteligt meget arbejde i det. Jeg er gået glip af mange fester på grund af arbejde – specielt når man ofte optræder nærmest hver uge fra onsdag til lørdag. Når du er komiker, arbejder du nærmest altid, når andre har fri. Jeg har prøvet at få en fest stablet på benene en tirsdag aften i Fredericia – det kan fandeme godt være svært! Vi lever i et samfund, hvor succes betyder meget for den enkelte - hvad betyder succes for dig? Jeg tror også, at succes for mig har ændret sig i årenes løb. Som ung gik man måske og drømte om et års forbrug af Bacardi Breezers. Nu er succes en lidt svær størrelse, men succes for mig er i bund og grund ideen om, at man holder en fest, og at folk møder op. At man har været en god ven og ikke trådt på for mange mennesker – en fornemmelse af, at man lykkedes som et ordentligt menneske. Hvad vil du gerne huskes for? Jeg vil gerne huskes for at være og forblive den person, jeg altid har været og at jeg har et publikum på baggrund af dette. Jeg føler, jeg har opdraget mit eget publikum, så de har lært mig at kende gennem tiden. Interviewsessionen afsluttes med et fast håndtryk efterfulgt af udsigten fra vinduet ned til en lettere voluminøs og skrattende komisk ’kutter’, der langsomt møver sig ud på hovedvejen. Bilen bevæger sig ud af billedet og begynder så småt at praktisere sin kommende æresgang rundt på de danske landeveje, når Mick Øgendahl tourer Danmark rundt med sit kommende show, FEST, fra oktober 2016 til april 2017.