TEMA | Højt arbejdspres
flere eller færre end en million , fortæller Tue Isaksen . Med den indsigt i bagagen bør vi snarest kaste os over en bevidst udformning af samfundets , organisationernes og individernes rammer .
DEN FJERDE VEJ Gennem de seneste 150 år har styringen af arbejdsmarkedet udviklet sig i takt med , at psykologien fandt nye måder at forstå menneskelig motivation på . I begyndelsen mente man , at mennesker først og fremmest går på arbejde for at tjene penge . Senere opdagede man , at indflydelse på eget arbejde var en væsentlig motivationsfaktor . I 70 ’ erne begyndte man at leve for at arbejde i stedet for at arbejde for at leve . Arbejde blev en central del af det enkelte menneskes identitet og selvopfattelse . Det lever vi stadig med i dag . Tue Isaksen peger på , at der er behov for en fjerde vej – et fjerde paradigme . Grundstammen i det fjerde paradigme er , at rammerne skal være mere tydelige .
- Vi har brug for et paradigme 4 , hvor vi i højere grad indretter os ud fra vores biologi , siger han . Det begynder med , at vi accepterer , hvem vi er som mennesker , i stedet
Man skal i højere grad acceptere , at man på en given arbejdsplads laver det , man er sat til , siger Tue Isaksen . for at tro , at vi kan ændre på alting efter vores forgodtbefindende .
LUGTEN I BAGERIET Et andet centralt element i Tue Isaksens bud på et fjerde paradigme er derfor , hvad han kalder følgeskab . Når der er klare rammer på en arbejdsplads , byder man kolleger velkommen til et miljø , de ikke får mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved .
- Sådan er det ikke i dag . Jeg er eksempelvis mange gange stødt på personalemøder , hvor man diskuterer , hvilken faglig retning , man skal gå i . Når mødet slutter , tror man , at man er enige , men alligevel bevæger medarbejderne sig bagefter i hver sin retning . Man skal acceptere , at på en given arbejdsplads , laver man det , man er sat til , forklarer Tue Isaksen . Fællesskabet må komme før individet .
KONKRET BIOLOGI Der skal være rammer , og de skal passe til vores biologi . Der er rammer , som tvinger arbejdstagere til uhensigtsmæssige arbejdsformer . Rammer , som ikke tager højde for , hvordan mennesker virker kognitivt . Når man eksempelvis tvinger lærere i folkeskoler og gymnasier til at forberede sig på skolerne , så tager forberedelse længere tid . Ergo vil det være en god idé at give lærere uforstyrret fred til forberedelse . - Hver gang en hjerne bliver forstyrret , tager det et kvarter at blive fuldt koncentreret igen . Politisk forstår man ikke , at lærerne har svært ved at nå det , når de har samme tid til rådighed . Lærerne har svært ved at sætte ord på . Og så taler man forbi hinanden , analyserer
Tue Isaksen skolernes aktuelle krise .
DEN FRISKE FORMIDDAG Læg kognitivt krævende arbejde først på dagen . Mennesker fungerer bedst om formiddagen . Det kognitive batteri er fuldt opladet .
- Det arbejde , der vil tage dig 30 minutter om formiddagen , vil du skulle bruge 45 minutter på om eftermiddagen . Derfor skal krævende opgaver lægges om formiddagen , mens sådan noget som kundemøder passer godt til om eftermiddagen , fremsætter Tue Isaksen .
DEN INDPRENTEDE HJERNE Der kan også være behov for at overveje , hvilke personer , der egner sig til hvilke opgaver . På børne- og ældreområdet beklager man sig over et stort bureaukrati . Der er muligvis også mere , end godt er . Men en vigtig årsag til , at bureaukratiet føles som en tung byrde , skal findes i hjernen : Mennesker , der i store dele af deres liv har arbejdet med sociale opgaver , har også kognitivt udviklet stor social kapacitet . Hvis man tager et billede af hjernen , kan man simpelthen se , at hjernens centre for sociale kompetencer er større end hos mange andre , mens eksempelvis hjernens analytiske del er knap så udvokset . Og godt nok er hjernen plastisk . Men når disse mennesker pludselig skal bruge hjernefunktioner , som normalt ikke bliver benyttet ret meget , så går det galt :
- Når hjernen skal bruge en funktion , den ikke er vant til at bruge , skal man bruge meget energi . Det kan give stress , påpeger Tue Isaksen . Det vil være bedre at ansætte mennesker , der har de kompetencer , der skal til for at håndtere store mængder papirarbejde .
FÆLLESSKAB Der er mange andre gevinster at hente ved at lade arbejdsmarkedets indretning spejle vores biologi . Det kan eksempelvis være at indrette arbejdsdagen efter årstiderne – eller bruge teknologi , så det hjælper os med at minimere vores behov for multi-tasking . Der er mange muligheder . Men den største gevinst ligger i at skrue op for fællesskabet og nedtone ego ’ erne . At vi bliver bedre til i solidaritetens navn at acceptere at arbejde under rammer og med mål , vi måske ikke selv har defineret .
- Du kan ikke tænde for Godaften Danmark , uden at der er mennesker i studiet , der har forfulgt ét eller andet personligt mål . I øjeblikket ophøjer vi den slags mennesker . Det , jeg bare spørger om , er : Hvor er solidariteten , og hvor er fællesskabet ? n
6