ArbejdsmiljøNET 1 2017 | Page 19

KAMPAGNE

Sikkerhed med et glimt i øjet

Kampagne om værnemidler blev skudt i gang med et ” værnemiddel-show ” ved BIOFOS ’ nytårskur
Et show , hvor arbejdsmiljørepræsentanter trak i værnemidler og stillede sig på scenen , skød BIOFOS ’ værnemiddelkampagne i gang .
Vi tager tingene seriøst , men vi kan godt lide at have det sjovt imens , siger John Overmark Hansen , arbejdsmiljøkoordinator hos BIOFOS . Derfor iklædte 15 arbejdsmiljørepræsentanter sig tøj og værnemidler , der er relevante for virksomhedens forskellige arbejdsområder . Hvorefter de gik på scenen ved BIOFOS ’ nytårstaffel i januar .
- Det var et modeshow pakket ind i en festlig anledning . Vi ville gerne lave et indlæg med et glimt i øjet , fortæller John Overmark Hansen .
Arbejdsmiljøorganisationen inklusive direktøren , som gik på ” catwalk ” gennem salen og afsluttede med at posere med værnemidlerne på scenen .
KLASSENS TYKKE DRENG For at give showet et ekstra pift havde John Overmark Hansen allieret sig med standup-komiker Lars Herlow fra Klassens tykke Dreng .
- For mig var det et skjult spin-off af showet , at jeg gerne ville fortælle noget om virksomheden og dens medarbejdere og at alle opgaver bidrager til den samlede drift af BIOFOS . Showet var en skæv og anderledes måde at gøre det på , og det er langt overvejende blevet modtaget positivt , siger John Overmark Hansen .
Showet var startskuddet til en kampagne om værnemidler , som kommer til at strække sig over hele 2017 . n

Kampagner skal være afvekslende

I det daglige kan man nemt glemme at passe på sig selv . Kampagner er nålestik , der skal minde medarbejderne om de nødvendige forholdsregler på arbejdspladsen , siger John Overmark Hansen .
I 2017 vil BIOFOS forsøge at påvirke de fem-seks procent af medarbejderne , som i APV ’ en afslører , at de ikke altid bruger værnemidler helt , som de skal . Samt de medarbejdere , som muligvis heller ikke gør det , men ikke nævner det . Det kommer bl . a . til at ske gennem en kampagne , som blev skudt i gang med et show ved BIOFOS ’ nytårstaffel i januar . I første omgang bliver der hængt plakater op , som beskriver , hvilke værnemidler , man skal bruge til bestemte opgaver .
HVORFOR KAMPAGNE Men hvorfor kampagne ? Det er en offentligt kendt hemmelighed , at kampagner nok kan bidrage til at målgruppen ved , hvad man bør gøre . Men det er ikke det samme , som at de ændrer adfærd . Tænk bare på kampagner for rygestop , kostpyramider eller om at blive i skyggen , når solen i middagstimerne står højst på himlen ved sommertid . De fleste af os ved det godt . Nogle af os gør det ikke alligevel .
- Min erfaring er , at kampagner er gode til at formidle mange af de basale forhold , der vedrører arbejdsmiljø . Men der skal være afveksling over tid . Man skal lave noget nyt med jævne mellemrum . På den måde rammer man flere forskellige grupper . Jeg tror også , kampagner fungerer som nålestik , der giver medarbejderne en påmindelse om at passe på sig selv . For i det daglige kan man nemt glemme sig selv , fordi man i den enkelte arbejdssituation er fokuseret på at løse den konkrete opgave , forklarer John Overmark Hansen . Derfor er der også planer om at arbejde med udbredelse af god sikkerhedskultur i hele BIOFOS .
PLANLÆGNING UNDERVEJS Han har ikke planlagt i detaljer , hvad der vil komme til at ske i værnemiddelkampagnen . De begynder med skilte og plakater . Om der er behov for yderligere opfølgning , vil blive taget op i arbejdsmiljøorganisationen .
- Kampagnen kan justeres og udvikle sig på baggrund af de reaktioner , der kommer undervejs . Jeg møder kollegerne på anlæggene , og er der noget , de ikke synes , er sjovt , skal jeg nok få det at vide , siger John Overmark Hansen . Med 167 medarbejdere fordelt på tre anlæg på Refshaleøen , Avedøre Holme og Valbyparken kan han godt gennemskue , hvordan medarbejderne tager imod initiativerne på arbejdsmiljøfronten . Og det er nok med til at præge måden , han griber opgaven an på .
- Jeg tror meget på dialog og et glimt i øjet , når det er passende , erklærer John Overmark Hansen . Forbedringer skal lempes ind med gefühl . Med jævnlige nålestik skal ændringerne nok komme . Det kan tage tid , men det er bedre , at medarbejderne går frivilligt i den rigtige retning , end hvis regler og påbud presses igennem med vold og magt , lyder John Overmark Hansens filosofi . n
19