Aarhus Panorama // marts // 2017 | Page 75

” Vi deler den samme legeplads , men vi deler ikke de samme mål . Mit formål er jo ikke at tabe mig eller holde konditionen ved lige . Det er at få den højest mulige placering til bodybuilding-konkurrencen .”

BULGUR OVER TAPAS Til dagens træning har Frederik Skovby selskab af søsteren Sascha Hansen . Han sætter hende i gang med en øvelse . Hun hviler højre ben og højre arm på en bænk . I hånden har hun en håndvægt . ” Ryg . Albue ”, siger Frederik Skovby , mens han klapper hende på ryggen og giver hendes albue et venligt skub , så den er placeret korrekt i en 90 graders vinkel .
Uret om hans arm begynder at bippe for at fortælle ham , at han skal i gang med en ny øvelse . Han adlyder uret med det samme og sætter sig på bænken med et blik på sig selv i spejlet . For Frederik Skovby er intet overladt til tilfældigheder . Der er teori og viden bag alle beslutninger , som hans træner træffer for ham . Han får ny træningsplan hver tredje uge . Han følger en bestemt døgnrytme , og så har han en kostplan , der ikke alene fortæller , hvad han skal spise , men også hvornår , han skal spise det . Han er netop begyndt på diæt – eller det , der i miljøet bliver kaldt ” at cutte ”. Ligningen er simpel : Jo mindre fedt , des tydeligere er musklerne .
” Du skal så langt ned i fedtprocent , at det er usundt . Vi er nede ved de tre-fire procent ,” siger han . Sascha Hansen fortæller , at det til tider har været svært for familien at forstå , hvorfor den daglige disciplin var nødvendig .
” Vi har måske ikke altid som søskende været så forstående over for hans valg . Vi har været lidt efter ham . Vi har haft nogle søskendeweekender , hvor vi har fået tapas , og han har fået bulgur , og det ser så kedeligt ud . Vi har nogle andre ting , vi går op i ,” siger hun .
EGOISTISK ELLER DISCIPLINERET ? Frederik Skovby mener selv , at de krav , der følger med konkurrenceforberedelserne , gør det til en egoistisk sport .
22-årige Frederik Skovby træner intensivt for at stille op til sin første bodybuildingkonkurrence .
75