Aarhus Panorama // marts // 2017 | Page 74

E t 90 ’ er-hit brager ud af højtalerne i fitnesscenteret . 22-årige Frederik Skovby står i centerets kælder . Stueetagens larm fra hæren af løbebånd er erstattet af sniksnak fra de andre medlemmer . Foran spejlet ved håndvægtene står to veninder . Den ene klapper i takt til musikken og fløjter lidt med . Frederik Skovby har indstillet en bænk , så ryglænet står i en vinkel på 45 grader . I hænderne bærer han to håndvægte , som han langsom trækker ind mod sig , så musklerne på armen bliver spændte . Hans udånding er kort og kontrolleret . Blikket er fokuseret , og brynene er rynket . Han har god grund til at være fokuseret . I maj måned skal han stå på scenen til sin allerførste bodybuilding-konkurrence .

BODYBUILDERENS ORDBOG

AT CUTTE Når man går på diæt for at smide fedtet
AT BULKE Når man har kalorieoverskud for at opbygge muskelmasse .
PEAK WEEK Den sidste uge inden man skal deltage i en konkurrence .
PUMP Efter et godt træningssæt er musklerne fyldt med blod . Det er ” et godt pump ”, som giver en følelse af usårlighed .
10 ÅR MED STYRKETRÆNING Frederik Skovby er én af de 800.000 danskere , der i dag er medlem af et fitnesscenter . Det viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut . Fitnesscenteret er blevet allemandseje og er nu frirum for alt fra pensionisten , over den studerende og til bodybuilderen . Frederik Skovby ved godt , at der er forskel på ham og de andre medlemmer i centeret .
” Vi deler den samme legeplads , men vi deler ikke de samme mål . Mit formål er jo ikke at tabe mig eller holde konditionen ved lige . Det er at få den højest mulige placering til bodybuilding-konkurrencen .”
Da han begyndte i det lokale fitnesscenter i Egå for 10 år siden , var det fordi vennernes fodboldinteresse fik selskab af interessen for styrketræning . Og så fulgte Frederik Skovby med . Men det var ikke alle , der bifaldt hans nye interesse .
” Jeg har været så heldig , at min mor var skeptisk over , at jeg skulle begynde at træne i en så tidlig alder ,” siger han .
Heldig , fordi hendes frygt for , at han ville få skader , gav ham lysten til at lære alt det teoretiske bag træningen .
” Jo mere jeg satte mig ind i teknikken , jo mere blod på tanden fik jeg ,” fortæller han .
ET SKRIDT FREM OG TO TILBAGE I januar 2016 vågner Frederik Skovby med smerter i nakken . Det er en fibersprængning , der har ligget på lur siden gårsdagens træning .
” I løbet af natten har fiberen spændt sig mere og mere op . Så jeg vågner med den her fibersprængning . Det er meget smertefuldt . Lægerne kunne ikke forklare , hvordan den er opstået .”
Det koster tre måneders sygemelding . Ingen skole . Ingen træning .
” Det var et slag for min stolthed . Her gik jeg og troede , jeg vidste nok til ikke at få en skade , men det gjorde jeg på ingen måde . Så nu ville jeg gerne vide så meget , at jeg kunne stille op .”
I foråret 2016 melder Frederik Skovby sig derfor til den kommende konkurrence .
74