Danmark er det første land i verden , der har fjernet transkønnethed fra listen over psykiske lidelser .
” Der er brug for flere positive forbilleder i medierne , hvis det skal rykke noget i folk . Hvis det er et negativt eller latterligt billede , der bliver præsenteret til befolkningen , er det svært at slippe af med igen .”
Pouline Madsen Bjerregaard , næstforperson i DiverseCity at man eksempelvis er transkønnet , og derfor er det vigtigt med et frirum ,” siger Pouline Madsen Bjerregaard , der er næstforperson i DiverseCity .
ET SKRIDT UD AF MANGE Behovet for de lokale foreninger afspejles blandt andet i , at Aarhus er en by med et blomstrende LGBT-miljø . Men over hele landet ses et stigende fokus på at anerkende alle kønsidentiteter . Et vigtigt skridt på vejen har været , at transkønnethed skulle fjernes fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse . Indtil 2016 er transkønnethed blevet betragtet som en psykisk lidelse , men fra 1 . januar 2017 blev dette officielt ændret :
” Det er en vigtig signalpolitisk manifestation . Et af de første skridt til at kunne anerkende sig selv som et helt og gyldigt menneske er , at man ikke automatisk bliver sygeliggjort for at være den , man er ,” siger Michael Nebeling Petersen , der er kønsforsker ved Syddansk Universitet .
Diagnosefjernelsen får den betydning , at transpersoner i Danmark ikke længere skal have en psykiatrisk diagnose for at få hormoner og kønskorrigerende operationer . Kampen for diagnosefjernelsen har også medført , at Rådet for Menneskerettigheder har valgt at give årets hæderspris til en gruppe af transkønnede aktivister , der i samarbejde med blandt andet Amnesty International har skabt debat om kønsstereotyper og transkønnedes rettigheder i Danmark :
” Det er helt sikkert en anerkendelse . Og at Amnesty træder ind og arbejder aktivt for det er stort ,” siger Noa Ekman .
Prismodtagerne har også kæmpet for at sætte fokus på de problemer , som mange transpersoner møder i systemet . Særligt i forhold til Sexologisk Klinik , der har haft monopol på behandling af transkønnede siden 2015 . Noa Ekman er af den opfattelse , at selvom transkønnethed fjernes fra diagnoselisten , så er der stadig lang vej , netop fordi mange transpersoner fortsat kæmper for et bedre behandlingsforløb :
” Jeg kunne godt blive bange for , at nogle mennesker ville have den holdning , at vi skal være taknemmelige over diagnosefjernelsen og så bare være tilfredse . At de vil sige : Nu har du jo fået lov til ikke at være syg i hovedet .”
Pouline Madsen Bjerregaard , næstforperson i DiverseCity , mener heller ikke , at diagnosefjernelsen i sig selv er nok :
” Det er et skridt i den rigtige retning , men jeg tænker , at hvis folk har en bestemt holdning til transkønnethed , så kommer de ikke til at ændre den på grund af det . Der skal mere til ,” siger hun .
NUANCEREDE PORTRÆTTERINGER Noget af det , der kan bidrage til yderligere nuancering af transpersoner , er medierne . Og de kan spille en vigtig rolle , mener kønsforsker Michael Nebeling Petersen :
” Medierne giver mulighed for at sætte kønsdebatten på dagsordenen , og samtidig bidrager de til oplysning . En udvikling der også er sket , er , at transpersoner faktisk får lov til at tale selv . Det er ikke en læge eller en ekspert , der sidder og taler på vegne af dem ,” siger han . Han pointerer samtidig , at fremstillingen af transpersoner i medierne langt fra er ny :
” Der har været en del repræsentationer af transkønnede siden 80 ’ erne og frem . Men den store ændring , der er sket inden for de seneste par år er , at det i overvejende grad er blevet mere positive portrætter . Transpersoner er ikke længere en morder , en bedrager eller en psykisk syg og ustabil person , som man så det førhen ,” siger Michael Nebeling Petersen .
Ifølge Pouline Madsen Bjerregaard , kan der dog sagtens komme flere nuancerede repræsentationer :
” Der er brug for flere positive forbilleder i medierne , hvis det skal rykke noget i folk . Jeg har flere gange set , at transpersoner bliver brugt som en
68