Aarhus Panorama // marts // 2017 | Page 59

KONGEHUSETS SOMMERLIGE RESIDENS
Et kongeslot skal naturligvis ikke krybe sammen i en dal . Det skal knejse på en bakketop , så det har overblik og kan ses . Sådan er det med Marselisborg . Også selvom det egentlig bare er et sommerhus . Slottet vender bagsiden ud mod publikum , men det er for at give beboerne udsigt fra havestuen ned over Mindeparken , ud over vandet og i godt vejr helt til Mols . Hovedindgangen kan man se omme bagved , når man går ind på området . Og det må man gerne , når ellers beboerne ikke er hjemme . Dronning Margrethe gjorde i 1974 parken tilgængelig for offentligheden året rundt .
59