Favoritsted
Hans Krull
PÅ TAGET AF HOTEL ROYAL
TEKST Daniel Christian Skinbjerg / FOTO Ulla Bjulver
D u kender ham måske for gavlmaleriet ’ Mågekysset ’ i Fiskergade eller caféen ’ Under masken ’ i kælderen af Hotel Royal . Og selvom han er fra Ærø , så er han indbegrebet af en ægte aarhusianer . Kunstneren Hans Krull har en altsigende kærlighed til Aarhus . Han sætter pris på det , der gør byen original , men på samme tid klassisk . Alt lige fra de pompøse , neoklassiske bygninger i Midtbyen til det stikkende nybyggeri på Aarhus Havn . Taget af det luksuriøse Hotel Royal er det sted , hvor han jævnligt finder sin inspiration og lader udsigten finde vej ned på papiret . For deroppe , på øverste etage , får man et anderledes perspektiv , som man ikke finder andre steder i byen .
HOTEL ROYAL ER ET SMUKT HOTEL , en pendant til D ’ Angleterre i København . Det har bevaret sit udtryk gennem århundreder . Her er en helt bestemt stemning , der ikke kan sættes ord på . Og så har det sin helt egen sjæl . En sjæl , som man altid vil forbinde med Aarhus . For mig er Hotel Royal enestående . Mest af alt fordi det er prangende uden at være minimalistisk , som så meget andet er nu om dage .
FØR I TIDEN TÆNKTE MAN BYPLAN- LÆGNINGEN ind , når man skulle finde det arkitektoniske udtryk . Byplanlægningen nu om dage er nærmest ikkeeksisterende . Tager vi blot et kig på havnen , skyder den ene bygning op efter hinanden , uden der er en rød tråd . Bevares , Isbjerget er et flot , arkitektonisk værk , der skiller sig ud . Men at man så vælger at placere tre store betonkasser lige foran er en anden side af sagen .
JEG KAN GODT LIDE AT MALE OPPE PÅ TAGET , fordi man kan tegne mågerne ovenfra . Jeg holder meget af måger . De ligger altid og svæver i luften her i Aarhus . Og så har jeg jo malet Mågekysset , som mange kender . Men mest af alt er her en flot udsigt og fred . Man slipper Midtbyens larm og trængsel .
DET ER EN FORM FOR MANDOMS- PRØVE AT KRAVLE HEROP . Jeg voksede op på Ærø , hvor man efter sin konfirmation skulle klatre op i toppen af en skibsmast . Deroppe skulle man så lægge sig på maven og dreje rundt . Det var hamrende nervepirrende . Det kommer jeg altid i tanke om , når jeg er kravlet herop . Men når jeg placerer mig på min sædvanlige plads , opnår jeg en indre ro , nærmest et zen , hvor behovet for at tænke forsvinder .
52